Jeg er ikke sur. Jeg er bekymret.
Bekymret for de unge, der mistrives. Bekymret for de ældre, der føler sig alene. Og bekymret for en kommune, hvor sundheden halter – især i vores landdistrikter, hvor afstanden til fællesskaber, tilbud og trivsel er blevet for stor.
Guldborgsund Kommune ligger desværre højt på de forkerte statistikker. Ifølge Sundhedsprofilen 2023 lever 37 % af borgerne med langvarig sygdom, og vi ligger over landsgennemsnittet i næsten alle indikatorer for dårlig sundhed. Det handler om overvægt, rygning, stillesiddende liv – men også om stress, ensomhed og dårlig trivsel.
Især blandt vores ældre og unge er der grund til alvorlig bekymring.
Tal fra Ældre Sagen viser, at hver tredje ældre i Guldborgsund føler sig ensom. Det er ikke bare trist – det er også sundhedsskadeligt og forbundet med øget risiko for sygdom og død. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens rapport om mental sundhed blandt unge (2023), at hver fjerde ung i vores kommune kæmper med stress, angst eller depression. Det trækker spor ind i skolelivet, fritiden og ungdommens tro på fremtiden.
Vi må spørge os selv: Har vi gjort nok? Mit svar er nej.
Vi har i årevis haft strategier og hensigtserklæringer, men de konkrete indsatser i hverdagen mangler – og det gælder især i vores landdistrikter. Her er der langt til tilbuddene, langt til sundhedscentre, og alt for ofte: langt til fællesskabet. Det må vi ændre.
Vi har brug for en ny kurs i folkesundheden – og her er tre konkrete forslag:
Flere gratis idrætstilbud, udendørs aktivitetszoner og fællesskaber for både unge og ældre – og de skal ikke kun ligge i Nykøbing. Vi skal have liv i lokalområderne og støtte op om foreninger, der kæmper for at få børn, voksne og ældre til at røre sig sammen.
2. Mere mental støtte til de unge.
Vi bør investere i trivselsvejledere på skolerne og oprette tilbud, hvor unge anonymt og lavtærsklet kan få støtte. Vi skal styrke ungdomsklubber og fællesskaber, der giver unge et sted at høre til – især i de mindre byer og landsbyer.
3. Tag ældres ensomhed alvorligt – lokalt.
Støt op om de fællesskaber, der virker. Giv ældreforeninger, frivilligcentre og netværksinitiativer bedre vilkår – og sørg for, at kommunen spiller en aktiv rolle i at matche ensomme ældre med lokale fællesskaber. Vi bør samtidig tænke i "fælles måltider", gåfællesskaber og transportløsninger i landområderne.
“Men hvordan skal det finansieres?”
Det er et fair spørgsmål – og svaret er ikke, at det bliver gratis. Men vi kan gøre meget med små midler, hvis vi tør prioritere anderledes. Mange af de forslag jeg nævner – som udendørs aktiviteter, netværk for ældre og trivselsindsatser i skolerne – kan gøres i samarbejde med lokale foreninger og kræver ikke store investeringer.
Vi har allerede rammerne og ildsjælene – det handler om at støtte dem. Og lad os være ærlige: Det er langt billigere at forebygge ensomhed, mistrivsel og inaktivitet, end at betale regningen for sygdom og sociale problemer senere. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at gøre noget – men om vi har råd til at lade være.
Sundhed er ikke kun et spørgsmål om livsstil. Det handler om lige muligheder for livskvalitet, uanset om du bor i by eller på land, er ung eller gammel. Det handler om, at vi tager ansvar – lokalt.
Jeg mener, tiden er løbet fra store skrivebordstrategier. Vi har ikke brug for flere flotte planer, der ender i en skuffe. Vi har brug for handling. Vi har brug for politisk mod. Og vi har brug for at prioritere de borgere, som har allermest brug for det – også dem, der bor længst væk fra rådhuset.
For vores børn. For vores ældre. For os alle.
Med venlig hilsen
Paw Hallandson
Borgmesterkandidat for Sydhavslisten til KV25
Siddende byrådsmedlem i Guldborgsund
Bruntoftevej 18
4800 Nykøbing F