Guldborgsund Kommune er kendt for sine vidtstrakte marker og
rige landbrugsjord, som danner fundamentet for fødevareproduktion og
biodiversitet. Men nu trues disse værdifulde områder af massive solcelleparker,
der opsluges af grøn energi på bekostning af vores landskab, fødevareproduktion
og natur. Skal vi virkelig ofre vores frugtbare marker for at opstille
solceller, som lige så godt kunne placeres på bygningers tage og
industrigrunde?
En af de største udfordringer ved at placere solcelleanlæg i
det åbne land er den belastning, det skaber på elnettet. Ifølge Energiforum
Danmark kan solcelleparker i landdistrikter presse infrastrukturen og medføre
store omkostninger til netforbedringer (Energiforum Danmark, 2021). Derudover
ændrer solcelleparker landskabets karakter markant og kan have en negativ
indvirkning på turisme og bosætning i landdistrikterne.
Desuden er der det åbenlyse problem med arealanvendelse.
Danmark har begrænset landbrugsjord, og med en stigende global efterspørgsel på
fødevarer bør vi beskytte den jord, vi har, frem for at dække den med
solceller. Ifølge Verdensmål.org risikerer store solcelleparker at fortrænge
både fødevareproduktion og dyreliv, hvilket på lang sigt kan have alvorlige
konsekvenser for vores fødevareforsyning og økosystemer (Verdensmål.org, 2023).
En
anden vigtig faktor i den grønne omstilling er at se på nye teknologier, der
kan levere stabil og bæredygtig energi uden at beslaglægge store arealer. Her
bør vi rette blikket mod de nye 4. generations atomreaktorer, herunder de
såkaldte smeltet salt-reaktorer (MSR). Disse reaktorer tilbyder en mere
effektiv og sikker energiproduktion, da de opererer ved lavere tryk, hvilket
reducerer risikoen for ulykker. De kan også genbruge eksisterende atomaffald og
anvende thorium som brændstof, hvilket gør dem langt mere bæredygtige end ældre
reaktorteknologier. Flere lande, herunder USA og Kina, investerer allerede
massivt i udviklingen af MSR-teknologi som en løsning på energikrisen og
klimaforandringerne. Danmark bør ikke ignorere denne mulighed, hvis vi ønsker
en fremtid med både ren energi og bevarelse af vores natur.
Derudover er det vigtigt at overveje, hvad der sker med
solcellepaneler, når de når slutningen af deres levetid. Solcellepaneler har en
levetid på 25-30 år, hvorefter de skal bortskaffes. Ifølge Miljøstyrelsen er
solcellepaneler omfattet af producentansvar for elektronik, hvilket betyder, at
producenterne er ansvarlige for at tage dem tilbage og sørge for korrekt
håndtering (Miljøstyrelsen, 2023). Dog er genanvendelsen af solcellepaneler
endnu ikke fuldt udviklet, og der er bekymring for, at de kan ende som affald,
der belaster miljøet. (mst.dk)
Produktionen
af solceller medfører også en betydelig CO2-udledning, især fra energikrævende
processer som udvinding og forarbejdning af silicium. Ifølge Klimatræ.dk
udleder solceller omkring 27 gram CO2 pr. kWh over deres levetid, hvilket er
lavere end fossile brændstoffer, men stadig en faktor, der bør overvejes i den
samlede miljøvurdering (Klimatræ.dk, 2024). (xn—klimatr-sxa.dk)
Der findes bedre løsninger. I stedet for at plastre vores
marker til med solceller bør vi fokusere på at udnytte allerede bebyggede
arealer, såsom tage på erhvervsbygninger, fabrikker og offentlige bygninger.
Disse områder kan bidrage til den grønne omstilling uden at ofre landbrugsjord
og natur. Guldborgsund Kommune bør tage ansvar og sikre, at vedvarende energi
ikke sker på bekostning af vores vigtigste ressourcer.
I Landskabets Vogtere og i Sydhavslisten opfordrer vi
borgere, politikere og erhvervsliv til at sige fra over for unødig inddragelse
af vores værdifulde landbrugsjord til solcelleanlæg. Lad os stå sammen om en
bæredygtig grøn omstilling, der respekterer både naturen og vores fremtidige
fødevareforsyning. Skriv til din lokalpolitiker, deltag i debatten, og lad os
sikre, at Guldborgsund bevarer sin unikke landbrugsjord til kommende
generationer! (landskabetsvogtere.dk)