Dette er for at støtte Leif A Jensen, Borgerlistens debatindlæg i Folketidende den 7. maj 2025
Når vi taler om klima og grøn omstilling, tænker de fleste på vindmøller og solceller. Men virkeligheden er, at verdenshandlen i høj grad drives af en overset, sort energiform: tung fuelolie. Det brændstof, der driver langt de fleste containerskibe, tankere og krydstogtskibe, er en af de mest forurenende former for olie – både hvad angår CO₂, svovl og partikler (IMO, 2020 Sulphur Cap; Transport & Environment, 2022).
I den sammenhæng bør vi turde stille det spørgsmål, som ellers næsten aldrig stilles i den danske debat: Hvorfor ikke atomkraft til søs?
Atomdrevne skibe er ikke noget nyt. USA’s hangarskib USS Enterprise (CVN-65) sejlede fra 1961 til 2012 og kunne operere op mod 1 million sømil (ca. 1,85 mio. km) på én brændstofopfyldning af sine otte atomreaktorer (U.S. Navy Fact File, 2012). Det svarer til over 40 jordomrejser uden at tanke op. Besætningen talte omkring 4.600 personer, og skibet medbragte op til 90 fly samt omfattende radar- og kampsystemer.
I dag sejler USS Gerald R. Ford (337 meter, >100.000 tons) i op til 25 år uden genopfyldning, takket være to A1B-reaktorer (U.S. Congressional Research Service, 2021). Skibet har en besætning på ca. 4.500 mand og har en tophastighed på over 30 knob (ca. 56 km/t).
Russiske atomisbrydere – som Arktika og 50 Let Pobedy – er ca. 160 meter lange, vejer omkring 25.000 tons og sejler i isfyldte farvande hele året. De bruges til at holde de arktiske sejlruter åbne og drives af to KLT-40-reaktorer, der gør det muligt at sejle i op til 7 år uden ny brændstofpåfyldning (Rosatomflot, 2020; IAEA, 2019). Isbryderne har typisk en besætning på omkring 100 mennesker og kan bryde is op til 3 meter tyk med en tophastighed på 18-20 knob i åbent vand.
Til sammenligning forbruger containerskibet Emma Mærsk op til 250 tons tung brændselsolie dagligt (Mærsk Line, tekniske specifikationer). Det er olie med højt svovlindhold, som først i de senere år er blevet delvist reguleret, men som stadig er en stor klimabelastning. Skibet er 397 meter langt, har en besætning på ca. 13 personer, og sejler med en marchhastighed på omkring 24 knob (44 km/t).
I stedet for at satse på stabile og CO₂-fri energikilder som atomkraft, vælger industrien midlertidige løsninger som LNG (der stadig udleder metan og CO₂), ammoniak (som er giftig og energitung at producere) og biobrændstoffer, der er afhængige af store arealer og fødevareproduktion (DNV Maritime Forecast to 2050, 2023).
Atomkraft har én stor fordel: ekstremt energitæt, kulstoffri drift – uden behov for kontinuerlig bunkring eller CO₂-udledning. En moderne atomreaktor på et skib vejer mindre end det daglige brændstofbehov på et konventionelt skib, men holder i årevis.
Selvfølgelig kræver det international regulering og høj sikkerhed. Men det har vi allerede erfaring med – både på havet, i luften og på land. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har allerede udarbejdet rammer for sikker civil maritim brug (IAEA TECDOC-1690, 2012).
Hvis vi virkelig mener det alvorligt med klimaet – og med at Danmark skal være en søfartsnation i front – så skal vi også turde tale om atomkraft til søs. Det er ikke science fiction. Det er sund fornuft.
Kilder:
Med venlig hilsen
Paw Hallandson
Borgmesterkandidat for Sydhavslisten til KV25
Siddende byrådsmedlem i Guldborgsund
Bruntoftevej 184800 Nykøbing F