Af Paw Hallandson i Folketidende den 05-04-2025
Guldborgsund Kommune er kendt for sine vidtstrakte marker og rige landbrugsjord, som danner fundamentet for fødevareproduktion og biodiversitet. Men nu trues disse værdifulde områder af massive solcelleparker, der opsluges af grøn energi på bekostning af vores landskab, fødevareproduktion og natur. Skal vi virkelig ofre vores frugtbare marker for at opstille solceller, som lige så godt kunne placeres på bygningers tage og industrigrunde?
En af de største udfordringer ved at placere solcelleanlæg i det åbne land er den belastning, det skaber på elnettet. Ifølge Energiforum Danmark kan solcelleparker i landdistrikter presse infrastrukturen og medføre store omkostninger til netforbedringer (Energiforum Danmark, 2021). Derudover ændrer solcelleparker landskabets karakter markant og kan have en negativ indvirkning på turisme og bosætning i landdistrikterne.
Desuden er der det åbenlyse problem med arealanvendelse. Danmark har begrænset landbrugsjord, og med en stigende global efterspørgsel på fødevarer bør vi beskytte den jord, vi har, frem for at dække den med solceller. Ifølge Verdensmål.org risikerer store solcelleparker at fortrænge både fødevareproduktion og dyreliv, hvilket på lang sigt kan have alvorlige konsekvenser for vores fødevareforsyning og økosystemer (Verdensmål.org, 2023).
En anden vigtig faktor i den grønne omstilling er at se på nye teknologier, der kan levere stabil og bæredygtig energi uden at beslaglægge store arealer. Her bør vi rette blikket mod de nye 4. generations atomreaktorer, herunder de såkaldte smeltet salt-reaktorer (MSR). Disse reaktorer tilbyder en mere effektiv og sikker energiproduktion, da de opererer ved lavere tryk, hvilket reducerer risikoen for ulykker. De kan også genbruge eksisterende atomaffald og anvende thorium som brændstof, hvilket gør dem langt mere bæredygtige end ældre reaktorteknologier. Flere lande, herunder USA og Kina, investerer allerede massivt i udviklingen af MSR-teknologi som en løsning på energikrisen og klimaforandringerne. Danmark bør ikke ignorere denne mulighed, hvis vi ønsker en fremtid med både ren energi og bevarelse af vores natur.
Derudover er det vigtigt at overveje, hvad der sker med solcellepaneler, når de når slutningen af deres levetid. Solcellepaneler har en levetid på 25-30 år, hvorefter de skal bortskaffes. Ifølge Miljøstyrelsen er solcellepaneler omfattet af producentansvar for elektronik, hvilket betyder, at producenterne er ansvarlige for at tage dem tilbage og sørge for korrekt håndtering (Miljøstyrelsen, 2023). Dog er genanvendelsen af solcellepaneler endnu ikke fuldt udviklet, og der er bekymring for, at de kan ende som affald, der belaster miljøet. (mst.dk)
Produktionen af solceller medfører også en betydelig CO2-udledning, især fra energikrævende processer som udvinding og forarbejdning af silicium. Ifølge Klimatræ.dk udleder solceller omkring 27 gram CO2 pr. kWh over deres levetid, hvilket er lavere end fossile brændstoffer, men stadig en faktor, der bør overvejes i den samlede miljøvurdering (Klimatræ.dk, 2024). (xn—klimatr-sxa.dk)
Der findes bedre løsninger. I stedet for at plastre vores marker til med solceller bør vi fokusere på at udnytte allerede bebyggede arealer, såsom tage på erhvervsbygninger, fabrikker og offentlige bygninger. Disse områder kan bidrage til den grønne omstilling uden at ofre landbrugsjord og natur. Guldborgsund Kommune bør tage ansvar og sikre, at vedvarende energi ikke sker på bekostning af vores vigtigste ressourcer.
I Landskabets Vogtere og i Sydhavslisten opfordrer vi borgere, politikere og erhvervsliv til at sige fra over for unødig inddragelse af vores værdifulde landbrugsjord til solcelleanlæg. Lad os stå sammen om en bæredygtig grøn omstilling, der respekterer både naturen og vores fremtidige fødevareforsyning. Skriv til din lokalpolitiker, deltag i debatten, og lad os sikre, at Guldborgsund bevarer sin unikke landbrugsjord til kommende generationer! (landskabetsvogtere.dk)
